Tilbage til Nyheder

Livet som PRO: Coryn Riveras unge erfaring

02 november 2020

Selvom hun næppe kan kaldes gammel i en alder af 28 år er Team Sunwebs Coryn Rivera en af de mest erfarne ryttere på et hold, hvor gennemsnitsalderen er bare 24 år. Hendes 72 nationale titler i USA – fordelt på landevej, cykelcross og banecykling – og hendes sejre i Flandern Rundt for kvinder og i kvindernes Tour betyder, at hun har den mest vigtige erfaring: hvordan man vinder. I den sammenpressede 2020-sæson kan det blive en nøgle til succes for Team Sunweb.

“Det er sjovt at være en af de ældre ryttere på holdet,” griner Rivera. “Jeg har altid været en af de yngre, og har suget til mig af lærdom. Men det er som om, man går fra ung til gammel på et år. Men jeg må sige, at det har været sjovt at dele min viden med de yngre kvinder. Jeg prøver at være en mentor for dem, og fordi jeg selv har været der, kan jeg huske hvordan det var, og hvad jeg selv gerne ville lære som ung rytter på holdet.”

I den pakkede løbskalender i kølvandet på genstarten på 2020-sæsonen bliver Riveras erfaring en vigtig faktor i Team Sunwebs succes. “Nu hvor vi kører løb igen, får den fuld gas,” understreger hun. “Fuld gas og også fuld fokus. Det er en sammenpresset sæson, men alle de vigtige løb er stadig med. Med så mange store mål foran sig er viljen til at præstere også i top. Vi går altid ind til løb med et mål om at præstere godt, men i år er man bare mere sulten end normalt.”

“Vi er virkelig taknemmelig for, at vi stadig har en sæson,” tilføjer Rivera. “Sammenlignet med andre sportsgrene, hvor konkurrencerne er blevet aflyst, har vi været meget heldige. Så vi griber muligheden med begge hænder og går ind til hvert eneste løb med fuld gas. Personalt ser jeg frem til Giroen og Klassikerne.”

“Det vil være fantastisk, hvis vi kan starte Giro Rosa med et godt resultat for holdet i enkeltstarten,” fortsætter hun. “Derefter vil jeg gerne gå efter etapesejre og samtidig køre for vores klassementryttere og hjælpe dem med at ende så højt som muligt.”

Team Sunweb er stærkt inden for enkeltstart for hold, så det er ikke umuligt at Rivera, eller en af hendes holdkammerater, kan starte anden etape i den lyserøde førertrøje. Efter Giro Rosa er Klassikerne den amerikanske rytters næste chance for at snuppe endnu en betydningfuld sejr. Indtil videre er Flandern Rundt for kvinder fra 2017 hendes mest prestigefyldte World Tour-sejr.

I 2020 får Rivera endnu en chance for at tage ‘De Ronde’ efterfulgt af en chance for at blive den første kvindelige vinder af Paris-Roubaix ugen efter. For at holde formen og gøre sig gældende i et monument i ultimo oktober bliver hun nødt til nøje at afveje, hvor hun skal lægge sine kræfter. Samtidig er det vigtigt at holde sig skadesfri, og et perfekt bikefit er en stor del af dette.

I denne sæson skiftede Rivera sadel til PRO Bikegear-serien. “Team Sunweb har brugt sadler fra PRO i to år nu,” forklarer hun. “I år skiftede jeg til PRO Turnix kvindesadlen efter at have brugt PRO Stealth sadlen i sæsonen før. Jeg har tidligere brugt PRO Sadelvælgeren for at spore mig ind på det bedste valg, men efter at have prøvet dem begge, syntes jeg at Turnix gav mig den bedste komfort.”

Med cyklens pasform helt på plads er Rivera klar til at præstere på højeste niveau i de kommende måneder. “Team Sunweb er som én stor familie, hvor vi alle får inspiration fra udviklingen og fra herreholdet – ligesom de gør fra os,” fremhæver hun. “Mændene har været flyvende i Tour de France og det motiverer os til at være lige så gode, eller bedre, i Giro Rosa og fremover.”

Følg Rivera og de andre ryttere fra Team Sunweb i de kommende måneder på Twitter, @CorynRivera, og Instagram, @corynrivera.

Find din forhandler


Næste relaterede artikler

Gå til Nyheder

Livet som PRO: Ten Dam om gravelcykling

Laurens ten Dam har taget springet til mere frigang og vildere oplevelser, hvor asfalten ender, efter 17 år som professionel landevejsrytte...

Læs mere
MTB

Matt Walker vinder den samlede UCI WC DHI Series i 2020

Læs mere
270585
Blog Detail Template